Fordele ved gulvvarme
Gulvvarme giver en behagelig varme, og da der med gulvvarme ikke skal etableres radiatorer, giver det større frihed i forhold til indretning af boligen. Mange oplever opvarmning med gulvvarme som værende mere behagelig end opvarmning med radiatorer da støv og andre partikler bliver ikke båret rundt i lokalet på samme måde som ved radiatoropvarmning. En anden fordel af, at der ikke er nogen løbende vedligeholdelse, som fx maling og rengøring, når du anvender et gulvvarmeanlæg.
I vådrum med gulvvarme vil du opleve en markant hurtigere tørring af overfladerne, især på gulvet. Du vil tillige med gulvvarme kunne opleve en højere virkningsgrad på kondenserende olie- og gaskedler samt varmepumper.
Ulemper ved gulvvarme
Hvis du anvender gulvvarme, kan du opleve mere træk ved ældre vinduer og døre, og hvis varmeanlægget går i stykker, kan det være omkostningstungt at reparere.Gulvvarme indstøbt i gulvet, der er den mest udbredte løsning herhjemme, er som regel længere tid om at opvarme lokalet, ligesom det tager længere tid at nedkøle lokalet, når du slukker for varmen.
Gulvvarme kan ikke altid dække varmebehovet i huse, der er dårligt isolerede, der kan derfor være behov for at supplere gulvvarmen med radiatorer. I nyere huse, der er godt isolerede, skal der især i forårs- og efterårsperioden meget til, før gulvvarmen vil tænde, og derfor vil gulvene i disse perioder kunne føles kolde.
Er gulvvarme dyr i drift?
Som generelt når det handler om opvarmning, har det betydning, om huset er ordentligt isoleret og konstrueret, da revner, sprækker og dårligt isolerede hjørner, kan påvirke negativt. Hvis du vil etablere gulvvarme, er det især vigtigt, at gulv og fundament er ordentligt isoleret, da varmen ellers forsvinder ned i jorden i stedet for ud i dine lokaler.
Det har stor betydning for varmeregningen, hvilken type gulvvarme du vælger. El-gulvvarme er omkring 3 gange dyrere i drift end vandbaseret gulvvarme, der er tilsluttet fjernvarmeanlægget. Er dit hus opvarmet med olie- eller naturgasfyr, er el-gulvvarme omkring dobbelt så dyrt.